Skip to content →

Tid til at planlægge sommerens fester

Vi bevæger os mod de lange lune sommeraftener, som mange forbinder med kulørte lamper, kold rosé og dans til den lyse morgen.

Det eneste problem er, at den danske sommer som bekendt er lunefuld. Pludselig kan de gode intentioner om fest under åben himmel gå hen og blive en vært eller værtindes værste mareridt. Derfor er det nok også en god ide at overveje teltudlejning til anledningen.

Men hvilket telt skal du vælge? Herunder er beskrevet nogle af de overvejelser man bør gøre sig.

Tankerne forinden…

Gourmet eller håndbajer?

Du skal selvfølgelig overveje hvilket slags telt dit arrangement har brug for. Har du inviteret 200 mennesker til 3-retters menu og 5-mandsorkester, så skal teltet eksempelvis have fast gulv, kapacitet til en scene og måske lysekroner i loftet. Omvendt kan et arrangement også nøjes med et festtelt uden gulv men med kulørte lamper i loftet.

Har du den fornødne hjælp?

Herudover er det en god ide at være sikker på, at du har et vis antal hjælpere, når teltet skal sættes op og tages ned. Måske især sidstnævnte! Denne overvejelser er måske én, man i sin iver glemmer at tænke på. Men hvis du vil sikre dig, at festteltet bliver håndteret korrekt, er det for det meste muligt at få teltudlejningsfirmaet til at stå få håndteringen af festteltet. På den måde slipper man for stress og jag før festen, og man har én bekymring mindre dagen derpå.

Det praktiske…

Der er selvfølgelig mange flere ting at tage op til overvejelse i planlægningsfacen. Herunder er en liste over nogle af de ting, man måske kunne glemme:

  • Transport til og fra festpladsen – er det for eksempel muligt for en lastbil at komme til at læsse teltdelene af?
  • Forsikring af telt i tilfælde af beskadigelse af teltdug – hvis en lysestage eller en gasovn får startet en mindre brand. 
  • Er underlaget, hvor teltet skal stå, plant? – skal man selv plane underlaget eller vil man betale udlejningsfirmaet for at gøre det?
  • Skal du have varme i teltet? – der kan blive koldt som aftenen skrider frem.
  • Hvor mange dage skal du bruge teltet? – skal du bruge teltet dagen efter selve festen eller vil du måske vente med oprydningen?

Der er altså mange ting at tage stilling til før den egentlige fest, og måske kan det tage luften en smule af ballonen at skulle forholde sig til forsikring og transport. Men omvendt kan det være altafgørende for dit arrangement netop at foretage sådanne foranstaltninger.

Published in Virksomheder

Comments are closed.